Når sommeren endelig rammer Danmark, så bliver de fleste danskere lykkelige. Sommeren er ofte kort, og så er det bare om at nyde den. Vi er dog ikke så vant til varmen, og når vi render ind i en længerevarende hedebølge, så kan det være svært at holde til.
Det kan i den forbindelse være svært at få sovet ordentligt om natten. Det kan være for varmt, og luften i soveværelset kan være for trykkende. Derfor kan du godt få brug for nogle gode råd i forhold til at få et mere behageligt indeklima i soveværelset under hedebølgen.
Luft ud, inden du går i seng
Når dit soveværelse er blevet overophedet i løbet af dagen, så kan det føles som om, der er for lidt luft, for varm luft og alt for stillestående luft i rummet. Det kan du ret nemt lave om på ved at lufte grundigt ud i omtrent 15 minutter, inden du går i seng.
Sådan en udluftning får skiftet luften ud, og måske er temperaturen udenfor lavere, end den er indenfor. I hvert fald vil luften være friskere og dermed mere behagelig at sove i.
Undgå at soveværelset bliver ulideligt varmt
Under en hedebølge eller bare en meget varm sommerdag, kan din bolig blive meget varm. Det kan soveværelset også være. For at sikre dig en rolig og behagelige nattesøvn så kan du gøre noget forskelligt for at forebygge, at soveværelset bliver alt for varmt at opholde dig i.
Noget, du kan gøre for at forhindre det, kan være følgende:
- Hæng noget kraftigt stof op foran vinduerne på ydersiden. Sørg for, at der kommer god afstand imellem stoffet og vinduerne – dermed kan der skabes god ventilation
- Sæt skodder for ruderne, og hold dem lukket i løbet af dagen
- Luk vinduet op, og træk gardinerne for
- Sæt en markise eller et stort sejl op, så den kan blokere for, at solen kan nå frem til dit soveværelse
- Hvis din bolig er velisoleret, så vil solens varme have mindre magt over dit hjem.
Brug en hvid parasol eller en hvid paraply til at holde varmen væk
For at holde solens stråler og varme på god afstand kan du bruge en hvid paraply eller en hvid parasol. Den vil virke mest effektivt, hvis den er hvid. Det hvide farve holder varme på afstand, og dermed vil du kunne sænke temperaturen i dit soveværelse, hvis du sætter en hvid parasol eller paraply op uden for dit vindue.
For at have den i den rette afstand så kan den passende blive sat på din altan eller ude i haven foran vinduet til soveværelset.
Det er en forholdsvis nem måde at holde varmen ude af soveværelset på, og samtidig er den ganske effektiv.
Flere tips til afkøling af soveværelset
Der er flere ting, du kan gøre for at få temperaturen i soveværelset reduceret, når det er meget varmt udenfor. Det kan være meget svært at sove ordentligt, når der er alt for varmt og stillestående luft i rummet. Du kan eventuelt benytte dig af en eller flere af følgende gode råd:
Sov for åbent vindue
Hvis du kan have åbent vindue uden at skabe for meget gennemtræk, så er det super sundt at sove for åbent vindue. Det gør noget godt for indeklimaet i soveværelset. Bor du i en bolig, der kan risikere at blive udsat for indbrud, hvis dit soveværelsesvindue står åbent, så er det en skidt idé. Med mindre du har en krog eller en haspe, der kan forhindre besøg af en uvelkommen gæst.
Hold soveværelsesdøren åben
Den trykkende varme luft kan blive cirkuleret, hvis du holder døren til soveværelset åben. Dermed får du skabt en bedre indeklima på en ret enkel måde. Pas på, at der ikke bliver for meget gennemtræk, for det kan give dig en forkølelse.
Hold myg og andre insekter ude
Det er superirriterende, når der er myg, fluer eller andre insekter i soveværelset, når du skal sove. Sæt en effektiv stopper for den trafik ved at sætte et myggenet for vinduet
Luk slidser eller udluftningskanaler op
Sidder der nogle slidser eller udluftningskanaler i vinduesrammerne, så kan du lukke dem op, så der kan komme en udluftning i gang, der kan få luften skiftet stille og roligt ud – uden at du bliver udsat for træk.
Sæt en propel i loftet
Med en propel eller en vifte i loftet, på bordet eller på gulvet kan du få cirkuleret luften i rummet. Det giver en mere behagelig temperatur og indeklima.
Installer et airconditionanlæg
Et godt airconditionanlæg kan være svaret på dine bønner om at få mere luft og mere kølig luft. Indstil den til at give dig den temperatur, som du ønsker, og du har snart et behageligt rum at sove i.
Læg dynen væk
En dyne er skøn at ligge under, men når det er så varmt udenfor, så er den simpelthen for tung og varm. Væk med dynen – og erstat den med et lagen eller et dynebetræk. Det giver dig en markant mere behagelig temperatur og dermed en bedre søvnkvalitet
Tag et koldt brusebad
For at få en behagelig og kølig temperatur på kroppen kan du med fordel snuppe et koldt brusebad, inden du går i seng. Det er en god start på natten.
Prøv dig frem med et eller flere af disse tips, der kan give dig en behagelig søvn til trods for de varme sommernætter. Og kom godt igennem sommeren.